Ring nuOm mig

Om Sanne Birkebæk

Jeg støtter dig i at skabe nærvær og gode relationer til dit barn

Jeg blev mor første gang, da jeg var 26 år gammel – i 1999, anden gang i 2003 og tredje gang i 2005.

Da jeg var 26 år, vidste jeg intet om hvad moderskabet ville bringe mig, jeg anede intet om hvad der ville komme til at ske, hvad jeg ville møde på min vej, hvilket følelsesmæssigt stormvejr jeg ville komme ud i. Det er meget let at føle sig usikker og utilstrækkelig og vi blev mødt med velmente råd fra familie og venner og ikke mindst også fra medierne, der konstant skrev om hvad vi som forældre burde og skulle gøre for at vores børn kunne trives, være sunde, være robuste, have selvværd og selvtillid og lære noget i skolen.

Det ER vigtigt, for mig – at børnene er sunde, trives og udvikler sig, det er også vigtigt at vi, som deres forældre trives og er glade voksne og ikke løber usikre rundt uden retning og mål.

Og det er vigtigt at vi trives sammen
– som familie.

sundhedsplejerske-sanne-birkebaek

Jeg savnede en sparringspartner, som med sin erfaring og viden om børn og familier stillede mig spørgsmålene:

Hvad er virkeligt vigtigt for dig at fokusere på?
Hvad fortæller din indre stemme – dit hjerte dig?

 

Kender du til den følelse? At føle sig usikker og utilstrækkelig, google efter et svar, være træt og opgivende?

Og have behov for en professionel sparringspartner som kan hjælpe dig til at finde ud af hvad DU vil og støtte dig hele vejen derhen? Så du får mere energi og mere glæde.

Jeg brænder for at børn og familier trives, er sunde og udvikler sig. Min mission er at det enkelte menneske har en følelse af overskud, gå-på mod, handlekraft, livsglæde og meningsfuldhed.

Jeg er uddannet sygeplejerske (1997) og sundhedsplejerske (2007).

Desuden certificeret Lifecoach fra Manning Inspire (2006).

Jeg har arbejdet i kommunalt og privatregi, både i Danmark og i Dubai.

Jeg har langvarig og bred erfaring med sundhedspleje, forældrerådgivning og coaching indenfor områderne nyfødte, småbørn, skolebørn og familier.

Hvorfor privat sundhedsplejerske?

Hvis du vælger mig som din privatpraktiserende sundhedsplejerske, kan du få besøg hjemme hos dig selv på præcis det tidspunkt, i dit barns liv hvor det passer dig bedst. Du får hjælp og støtte af en person, der kan følge dig igennem længere tid og som tager udgangspunkt i hele familiens behov.

Jeg kan fungere enten som supplement
eller som alternativ til det kommunale tilbud.

Nærvær, tryghed og anerkendelse

Det vigtigste for mig er at hjælpe dig til at skabe nærvær og gode relationer til dit barn/børn.

Privat sundhedspleje er til dig, der ønsker at gå det ekstra skridt for at få rådgivning og sparring, og jeg kan tilbyde dig netop det - med udgangspunkt i det hele menneske og baseret på værdier, der handler om tryghed, nærvær og anerkendelse.

Overskud, meningsfuldhed og livsglæde

Jeg tager afsæt i hele familiens behov og situation og fokuserer på at skabe trivsel og sundhed hos både barn, forældre og eventuelle større søskende.

Det er mit ønske at hjælpe til at give det enkelte menneske en følelse af overskud, meningsfuldhed, gå-må-mod, handlekraft og livsglæde. Det er kort og godt min mission som privat sundhedsplejerske!

sundhed-trivsel-sundhedspleje-1

Jeg hjælper dig med, at komme godt fra start.

Kender du til den følelse? At føle sig usikker og utilstrækkelig, google efter et svar, være træt og opgivende? Og have behov for en professionel sparringspartner som kan hjælpe dig til at finde ud af hvad DU vil og støtte dig hele vejen derhen? Så du får mere energi og mere glæde. Tilmeld dig mit minimagasin i dag og få gode råd og nyheder med på vejen.

Du er nu tilmeldt.